Om Rådet

Distriktsrådet skal sikre, at der altid er mindst én stemme til at fremme udviklingen i lokalområdet Ebeltoft.
Vi har bl.a. til formål at:

  • Repræsentere lokalområderne ved at samle trådene og favne, rumme og bringe områdets synspunkter frem til debat, dialog og som indlæg forud for vigtige kommunale beslutninger, fx i form af høringssvar.
  • Fremme fællesskaber blandt borgere i kommunens lokaldistrikter samt at synliggøre det aktive liv blandt borgerne i kommunen.
  • Fremme udviklingen inden for bosætning, erhverv, handel og service, kultur og fritid, institutioner og skole, trafik og infrastruktur med mere i lokalområdet.

Dette sker gennem koordinering, konstruktiv kommunikation, synliggørelse og iværksættelse af udviklende initiativer. Distriktsrådet fungerer i et positivt samspil med Syddjurs Kommune og sikrer en god dialog mellem Syddjurs Kommune og lokalområdet.

Vi er en vigtig dialogpartner for Byrådet/Syddjurs Kommune og inddrages derfor aktivt og gerne tidligt i projekter, sager og aktiviteter, der har betydning for Ebeltoft.

Endvidere videreformidler Distriktsrådet henvendelser fra Syddjurs Kommune til relevante aktører. Gennem dialog kvalificerer vi konkrete projekter. Vi ser gerne, at lokale projektholdere kontakter distriktsrådet med henblik på koordinering og samarbejde, ligesom vi kan hjælpe lokale ildsjæle med relevant kontakt til aktører og Syddjurs Kommune.